Nye ruter på Ablaham, Kullen, Sverige28. august 2005 |
|
I vinters drytoolede Carsten P. Jensen og undertegnede i Ablaham området på Kullen. For ikke at chippe de klassiske ruter i området valgte vi bl.a. en lille østvendt væg ca. 10 m til venstre for Talking Heads. Carsten blev straks interesseret i et slab til højre på væggen som vi ikke kunne drytoole, men som han mente kun føres med klippeudstyr og friktionssko. Da vi kom hjem kunne vi konstatere at der ingen ruter var på denne lille væg i Kullen guiden, hvilket stemte overens med mos-væksten og de mange løse sten på klippen! Beruset af muligheden for at lave en førstebestigning tog vi således tilbage til den lille væg om sommeren beredt med små Wild-Country Zero's (we love them :-) og en stålbørste! Carsten på Ablaham med Talking Head til højre for ham. Den lille østvendte væg bag ham er dén hvor vi lavede de to nye ruter "Husk lige stålbørsten" og "Velkommen i det grønne".
|
|
Vi fik lavet to nye ruter på blokken: 1)
Velkommen i det grønne, V-, ca. 8 m (Carsten P. Jensen & Hans
Bräuner-Osborne, aug. ‘05) 2) Husk lige stålbørsten, IV-, ca. 8 m (Hans Bräuner-Osborne & Carsten
P. Jensen, aug. ‘05) Hans foran den lille østvendte væg med ruterne "Velkommen i det grønne" (V-) og "Husk lige stålbørsten" (IV-). Før musen over billedet for at få udpeget ruterne. |
Man skal nok være lidt af en eventyrer for at synes ruterne er umagen værd, men især ruten på slabbet er faktisk meget fin. Husk små friends & kiler! Carsten fører "Velkommen i det grønne" (V-) |
Vi klatrer også på hovedvæggen af Ablaham, hvor jeg bl.a. får onsightet min første VI grads rute på Kullen (Wolfgang Amadeus). Vi ser et rids til venstre for Brus Springsten og opdager til vores overraskelse at ruten ikke er i guidebogen. Carsten på øvre Ablamham foran ruten "I love Zero's" (IV) som følger det markante rids 1 meter til venstre for ham. Ruten ligger til venstre for "Brus Springsteen". Før musen over billedet for at få ruten udpeget. |
Den giver jeg også et shot og så er den dagens trejde førstebestigning i kassen. Sejt - og hvem skulle have troet at det var muligt at finde nye ruter på Kullen: I Love Zero's, IV, ca. 8 m (Hans Bräuner-Osborne & Carsten
P. Jensen, aug. ‘05) Hans fører "I love Zero's" |
Last update: 7-11-2005