Carsten og jeg tog flyveren til Calgary d. 27. december og ankommer til Canmore i den lejede bil hen på aftenen. Her mødtes vi med Carlos og Crista-Lee, hvor vi straks bliver inviteret med til en middag hos en af deres venner. Selvom vi var trætte kunne vi ikke sige nej til denne typiske nordamerikanske gæstfrihed. Det viste sig da også at blive en spændende aften. Dels var det godt at se Carlos og Crista-Lee igen, men det var også sjovt at møde deres venner der også kunne levere masser af klatre historier! Vi fik også en god update på is ruterne -det viste sig at vi var kommet på det helt rigtige tidspunkt idet isen var perfekt og det kun har sneet lidt = lav lavinefare på ruterne & tilgangene. Perfekt!

Sidst på aftenen kørte vi til vandrehjemmet i Banff der sammen med den Canadiske Alpin Klub blev vores base. Begge steder kan anbefales.

Næste dag gik det løs. Vi startede dog konservativt ud med ruten Cascade Falls (WI3) da jetlagget stadig sad i kroppen og vi ikke havde isklatret siden marts.

Cascade Mountain set på vejen fra Canmore til Banff. Banff ligger ved foden af bjerget t.v. Før musen over billedet for at se ruten Cascade Falls.

Mange ruter i Canada er plaget af lavine fare, hvilket også gælder denne rute: Bemærk det store snebassin ovenover ruten..... Ofte indser man ikke dette når man står direkte foran ruten da de overliggen bassiner så ikke kan ses - sammenlign f.eks. med billedet t.h. Det er derfor en god idé at læse om ruten er lavine udsat i guidebogen og checke lavine situationen på nettet (eller snakke med de lokale). Her er linket til det canadiske lavine center.

Carsten på vej op ad solo stykket. Fedt at bevæge sig uden reb da man hurtigt får vundet højde.