Whore House HosesSilverton, CO, USA150m, WI5 14. januar 2004 (med Carlos Buhler) og 10. februar 2004 (med Kaia P. Turner) |
|
Et par hundrede meter til højre for Stairway to Heaven ligger ruten Whore House Hoses. Umiddelbart før Ouray Ice Festivallen tager jeg med Carlos Buhler ud for at klatre ruten. Den består af en lang reblængde på 65 m (som man enten kan klatre med et langt reb, bide over i to dele med en ubeskyttet standplads midt på ruten, eller kan parallelklatre), herefter følger et snefelt med en 15 m WI2-3 del og til sidst deler ruten sig op i to isfald hvor højre variation er hårdere end venstre variation.
Ruten Whore House Hoses. 1. Reblængde er lige over træerne efterfulgt af snefelter og venstre variation af 2. reblængde. |
Silverton/Eureka området i Colorado er et af de mest lavine udsatte områder i USA og både Stairway to Heaven og Whore House Hoses skal således klatres med respekt herfor. Især Stairway to Heaven er skummel da man går venstre om ruten ned ad et lavinespor når man har klatret ruten. Første gang jeg er i område (midt januar) er der ikke faldet meget sne, så dér klatrer jeg begge ruter. Men anden gang (midt februar) er der faldet en del sne og vi "nøjes" derfor med Whore House Hoses.
Kaia på tilgang til 1. reblængde (toppen af den ses bagerst i billedet) igennem smuk canyon. |
Som det ses nedenfor er 1. reblængde overkommelig, da den ikke er lodret. Dog er isen til tider tynd til ventre hvor hældningen er mindst og ruten er tørrest. De fleste klatrer den derfor til ventre, hvilket vi også gjorde. Den anden ting der er skummel ved reblængden er at den er 65 m lang uden mulighed for at lave beskyttet standplads på ruten. Da vi ikke havde 70 m reb valgte vi således at parallelklatre ruten - dvs at andenmanden begynder at klatre når rebet er strukket ud. Herved vil et fald af andenmanden kunne forårsage et fald af førstemanden. Normalt vil man således have den mest rutinerede klatrer nedest for at undgå et fald af føreren. Ved begge mine besøg klatrer fører jeg ruten. Første gang med Carlos er OK, da han er super-klatrer og jeg således var overbevist om at han ikke ville falde og trække mig ned. Dog stiger mit blodtryk da jeg ved toppen af reblængden slår et stort stykke is af der styrter ned mod Carlos. "IS!!" råber jeg og forbereder mig på et kæmpe ryk i rebet. Det kommer dog heldigvis ikke da isen netop undgår ham med 30 cm..... Anden gang med Kaia fører jeg også reblængden, da hun netop er begyndt at isklatre og således ikke kan/vil føre. Denne gang er det således med en uerfaren klatrer under mig at jeg klatrer de sidste 15 m op til ankeret i parallel "mode". Klamt - især da jeg når de sidste 5 m med sne istedet for is, hvor jeg under ingen omstændigheder vil kunne holde et andenmandsfald med økserne i den løse sne.... Heldigvis falder hun ikke og så er vi hurtigt videre op gennem snefeltet der adskiller de to reblængder.
1. reblængde af Whore House Hoses. |
Midt i snefeltet er der et 15 m WI2-3 stykke. Første gang med Carlos soloer vi det begge, men Kaia er ikke meget for det, så jeg soloer op med rebet og laver en standplads i eneste mulige anker - et træ med 5 cm diameter - ikke optimalt, men OK til at få hende op med. Sagen er dog anderledes da vi skal ned. Carlos og jeg nedklatrer stykket, hvilket er en stor udfordring for mig, da jeg ikke er vandt til at nedklatre. Han giver mig det gode råd at begynde at træne det, da det ofte er sikrere end at abseile.
Hans klatrer WI2-3 stykket midt i snefeltet - der er is under sneen.... |
I dette tilfælde har Carlos helt ret - træet er ikke optimalt, men Kaia vil ikke nedklatre, så dér beder vi en stille bøn og abseiler fra træet. Heldigvis er stykket ikke så langt, og nedenfor er der dyb sne, så vi vil højest sandsynligt overleve hvis ankeret ryger. Disse episoder har fået mig til at træne nedklatring mere!
Hans laver abseil anker i det spinkle træ. |
Efter endnu et snefelt dukker de to variationer af 2. reblængde op. Carlos fører den højre variation der er hårdest da isen er tynd, hul og stejl. Der er et andet reblag på vej ned af ruten (der er lettest til ventre) da vi ankommer, så istedet for at vente på at de bliver færdig begynder Carlos at klatre den hårdere sektion i midten. Det gunger hult når hans økser hammer isen og cirka halvvejs oppe giver det et kæmpe knald, idet fossen slår en revne hele vejen på tværs. "This scares me to death!" råber han ned til mig og fortsætter.... Meget betryggende kommentar for andenmanden når det kommer fra én med hans klatre CV! Isen holder dog og vi kommer begge på toppen af ruten. En måned senere står jeg der igen, men denne gang vælger vi den venstre variation som viser sig at være betydeligt lettere end den højre. Ruten er i solen og økserne synker ned i den tykke is uden besvær.
Kaia studerer de to variationer af 2. reblængde. Højre variation er klart hårdest da den er på tynd, hul og stejl is. |
Da jeg kommer til en lille hylde et par meter før isen slutter laver jeg standplads - jeg forventer kun at finde klippe og sne over isen og skulle jo gerne have noget at lave anker i. Vi laver et abalokov anker og abseiler - endnu en lykkelig dag i bjergerne er ved at være slut.
Hans på standplads øverst på venstre variant af 2. reblængde. |
|
Tilbage til Canada/USA forside