Denne beretning starter egentlig med et telefonopkald d. 9. juni - to dage før den planlagte afrejse til Europas højeste bjerg, Mt. Elbrus (5642 m). Det er Carsten Jensen, der sammen med Lotte Olsen og undertegnede udgør teamet, som ringer for at melde afbud, da han har brækket benet ved et faldskærmsudspring. Han var taget til Moskva en uge før os andre for at træne med sit 8-mands faldskærmshold. Vores mini-team var således blevet reduceret til et micro-team, men Lotte og jeg vælger alligevel at tage afsted til Kaukasus via Moskva som planlagt.....
Hotel "Rossia" i Moskva som med sine 6000 værelser er Europas største. OK standard og super beliggenhed lige overfor den Røde Plads og Kreml. |
Virkelig surt for Carsten, ikke mindst fordi han havde organiseret alle de praktiske detaljer for rejsen frem til lufthavnen i Mineralnye Vody.
Lotte foran kathedralen ved den Røde Plads |
Vi mødes med Carsten i Moskva d. 12. juli og får set hans X-rays og udleveret hans del af fællesudstyret. Lidt sight-seeing bliver det også til, og smukt er det jo omkring den Røde plads og Kreml.
Flere bygninger omkring den Røde Plads og Kreml. |
Søndag d. 13. juli flyver vi så videre sydpå til Mineralnye Vody, der er sidste større by før bjergene i Kaukasus. Da vi havde valgt ikke at engagere os med guide-firmaer var vi herfra på egen hånd. Vi viste dog at det var vigtigt at vi fik det obligatoriske OVIR stempel i vores visum, hvilket vi egentlig først havde forventet at kunne få den følgende dag. Idet vi går fra flyet ind i ankomsthallen mødes vi af et virvar af lokale der alle råber "Terskol, Terskol", idet de tilbyder sig som taxi-chauffører. Et par mænd er særligt insisterende og kan tilmed lidt engelsk og efter flere tilløb forstår de endeligt hvad vi mener med OVIR stemplet. De fortæller os at vi kan få det allerede idag på Intourist kontoret i afgangshallen - og det viser sig at være korrekt. Fedt, da vi så slipper for at spilde en dag i Mineralnye Vody og vi engagerer dem herefter til at køre os til Terskol - byen ved foden af Mt. Elbrus. Turen tager knap tre timer og koster 60 $ inkl. en pause i et supermarked - vi havde hørt at inkøbsmulighederne i Terskol ville være begrænset, hvilket også viste sig at holde stik... Vores chauffør foran sin "taxi" der fik en Lada til at virke som en Limo! I baggrunden ses afgangshallen, hvor Intourist kontoret med det gyldne OVIR stempel befandt sig. |
Vi har ikke en hotel reservation i Terskol og guider derfor chaufføren hen til det eneste vi kender: Hotel Wolfram. Heldigvis har de et værelse og da det viser sig at være billigt (100 kr. pr. næse inkl. halvpension!) booker vi det for hele perioden uanset at vi vil være en del oppe på bjerget. Hotel Wolfram. OK kvalitet (vel 1-2 stjernet), især hvis man husker prisen.... |
Mandag d. 14. juli laver vi vores første (og eneste) akklimatiseringstur. Den går til toppen "Cheget" (3461m) som let nåes via en skilift der tager én op til knap 3000m. De sidste 500 højdemeter tilbagelægges på godt en time.
Lotte i skiliften på vej op mod Cheget. I baggrunden ses starten af Baksan dalen der ender inde (tv) ved Azau, hvor skiliften til Mt. Elbrus befinder sig. |
En tur til Cheget er en ideel start på en Mt. Elbrus bestigning, da den giver en super god udsigt til normal ruten på bjerget.
Lotte studerer ruten på Mt. Elbrus fra toppen af liften. I baggrunden ses Cheget - målet for dagens udflugt. |
Vi spiser den medbragte frokost på toppen hvor vi opholder os et par timer.
Lotte og Hans på toppen af Cheget med de to karakteristiske Elbrus toppe imellem os. (Billede taget af ukendt amerikaner.....) |
Vi møder også en gruppe belgiere på toppen af Cheget som får os overbevist om at vi ikke ville kunne nå liften tilbage ned ad bjerget. Vi valgte derfor at følge dem ned ad bjerget via den smukke Donguzorun sø.
Lotte med Donguzorun søen og Nakra-Tau toppen i baggrunden. |
Elbrus set fra toppen af Cheget. Det er toppen tv som vi besteg. Før musen over billedet for at få udpeget lokaliteter og normalruten. |
Samtidigt giver Cheget også mulighed for at få den første panorama udsigt over bjergkæden der udgør grænsen mellem Rusland og Georgien. Især den imponerende nordvæg at Dongusorun og Nakra-Tau får det til at suse i maven - den må jeg tilbage og besøge en anden gang.....
Dongusorun og Nakra-Tau's imponerende nordvæg. Før musen over billedet for at få udpeget toppe.... |
|
