En af de ting der gør The Ghost til noget helt specielt er utilgængeligheden - man skal køre i to timer fra Canmore for at nå udkanten og først hér begynder det for alvor at trække tænder ud. Vejen bliver mere og mere ufremkommelig og til sidst er der ikke længere en vej, men derimod snedriver, store sten og frosne vandløb som skal krydses. Jeg er glad for vi kører i Carlos' 4WD - den fik iøvrigt smadret køleanlæget ved påkørsel af en sten sidst han var i The Ghost.....

En klatrer leder deres 4WD sikkert over et frossent vandløb.

Efter en del spændende 4WD kørsel kommer vi endelig frem til "parkeringspladsen" og så begynder tilgangen der først går gennem en fantastisk smuk dal og derefter solo-klatring op gennem et frossent vandløb. Man får hurtigt bekræftet endnu et citat fra guidebogen "The area is plaqued by high winds and subject to frequent Chinooks": idet man stiger ud af bilen fryser blodet til is - hold k... hvor er vinden ufattelig kold!!! Heldigvis kommer vi i ly af træer og klippe efter knap en times vandring og så tør blodet op igen i dejligt solskin.

Carlos, John og Carsten på vej over et frossent vandløb i dalen. Den foss der ses over træerne lidt til højre for teamet er Sunshine (WI3) som man evt. kan bruge som tilgang til Aquarius. Aquarius ligger inde i dalen der fornemmes ovenover & til højre for Sunshine.

Fremfor at bruge Sunshine som tilgang til Aquarius vælger vi at solo-klatre op gennem det vandløb som kommer fra sidstnævnte. Denne tilgang er ikke altid dybfrossen, hvilket vi også får bekræftet to gange, hvor Carlos og John træder igennem og får dyppet fødderne. Heldigvis bliver deres fødder ikke seriøst våde så vi fortsætter.

Carlos solo-klatrer første "step" mens John afventer.

Klik på billedet hvis du vil se en lille film af Hans klatre stykket inkl. fjollet samtale med Carsten!

(Kræver installation af QuickTime6)

Der er to WI2-3 steps som man skal klatre på denne tilgang, hvor den anden er sværest (længst med varierende iskvalitet). John soloer først og det går fint indtil han er 2/3 oppe - så løsner hans højre crampon sig. Dårlig timing må man sige, men han tager dog sitationen med ro og får den sat på igen. Carlos er ved at dø af grin og råber "Let us know if you come into a predicament!" - den mand er definitionen på sort humor :-)

John soloer andet "step" og kæmper med en løsnet crampon!

Uden yderligere episoder ankommer vi endeligt til ruten og den er smuk! Jeg har dog aldrig før brugt så meget tid på at komme frem til en rute: 2 timers kørsel, 1 times 4WD, 1-2 timers tilgang. Well, det viser sig at være det hele værd. En af årsagerne til at vi har valgt netop denne rute er at den leder op til The Recital Hall. Det er en perfekt ovalformet hal med en diameter på 100 m omsluttet af cirka 100 m høje klippevægge der kun kan nåes ved at klatre Aquarius - om sommeren er der inden adgang! Oppe i The Recital Hall findes der to seriøse ruter, Fearfull Symmetry (WI6) og Rainbow Serpent (WI6), som kun formes sjældent. Carlos vil gerne klatre en af dem, hvis de skulle være formet, så han og John lægger ud.

Carlos sikrer John.

Ruten kan netop klatres med 60m reb, og Carsten lægger ud. Vi er begge spændt på at se hvordan fører-psyken har det efter Bourgeau-Left ulykken. Det gik fint med at føre Grotto Falls (WI3), men denne rute er væsentligt mere krævende - ikke mindst på cruxet lidt over midten.

Carsten fører første del af Aquarius.

Da Carsten kommer ca. halvvejs op ad ruten når han et lille plateau hvor han kan nærstudere cruxet. Det er sådan set gået fint indtil nu, men han føler ikke at det mentale overskud er der til cruxet og vælger derfor at lave standplads. Fornuftigt at lytte til sin indre stemme - det har vi da lært af ulykken!

Hans følger efter op til standpladsen midt på ruten.

Det er dog ikke en ideel standplads, da den ikke er beskyttet, men Carsten har jo selv valgt den! Han brokker sig da heller ikke da isen efterfølgende regner ned over ham mens jeg klatrer cruxet - der skal fjernes meget is for at komme ind til gode placeringer, da den består af sammenfrosne istapper med masser af luft imellem.

Nærbillede af cruxet som Hans netop har passeret. Interessant klatring hvor økser placeres i grooven og der bridges ud til sidderne med fødderne - så får du overkroppen ind til isen og god balance :-)

Da vi topper ruten og kommer ind i The Recital Hall er vi begge ved at tabe underkæben - hold fast hvor er det smukt og unikt. Carlos og John er ved at pakke sammen da de har opgivet at klatre Rainbow Serpent (den anden rute var slet ikke formet). Som det ses nedenfor var Rainbow Serpent heller ikke formet til bunden, men Carlos havde klatret pilaren bag den og drytoolet videre ud på det store klippe overhæng. Det gik fint indtil han nåede 4. bolt som nogen havde fjernet. Det er ikke kun på Kullen at der bliver fjernet bolte!

Rainbow Serpent

Solen er ved at gå ned så vi får pludseligt travlt med komme nedad. Vi abseiler ruten og går derefter højre om vandløbet ned gennem skoven. Bjergene er fantastisk smukke i det aftagende sollys og der er en helt speciel stemning herude langt væk fra alfa-vej.

Udsigten fra toppen af Aquarius. Bemærk hvor højt vi er oppe i forhold til dalen hvor bilen holder. En rute der skal kæmpes for!

Da vi kommer ned til dalen stormer det stadig. På det åbne stykke er sneen brun og det fyger med sand fra Chinooken. En besynderlig oplevelse der virkelig sætter prikken over i'et. Guidebogen havde ret: The Ghost var en helt unik oplevelse som nok altid vil være på min Top10 liste.

Teamet på vej tilbage til trucken gennem sandstorm!