Coire Dubh IntégraleGoat Mountain, Exmore, Canada550m, III, 5.7, WI3 7. januar 2004 |
|
De sidste dage siden ulykken på Bourgeau Left var gået med at besøge Carsten på hospitalet, stå på ski og bearbejde ulykken mentalt. Nu galdt det om at komme op på hesten igen. Heldigvis havde vi mødt canadieren Rodger Debeyer via Christa-Lee og han tilbød at tage mig ud på en alpin rute i hans baghave, Coire Dubh Intégrale, der er en lang varieret rute med overkommelig sværhedsgrad. Det lød som den ideele genstart, så den bed jeg på.
Goat Mountain (tv) og berømte Yamnuska (th). Ruten går op gennem den anden tydelige couloir/dal fra ventre og følger så bjergkammen tv hele vejen ned. |
|
Ruten starter med en WI3 reblængde som jeg straks meldte mig frivilligt til at føre, da den så overkommelig ud og dermed ville være et godt comeback. Det går også strygende indtil jeg når toppen der består af "onion-ice" - tynd skal af is ovenpå sne. Ufedt at klatre på da den er umuligt at vurdere, og det bekræfter endnu engang at jeg ofte hader overgangen fra is til sne..... Jeg kommer dog op uden problemer - fedt at være igang igen! |
|
Hans på et af de kort isfald vi soloede. Vi soloer de efterfølgende isfald der er korte (10-15m) og lette. Da jeg er ved at toppe ud af et isfald får jeg endnu engang bekræftet hvor lumsk det kan være, idet min ene fod går gennem sneen og bryder igennem isen nedenunder. Det iskolde vand strømmer ned i støvlen og samtidigt står det ud med vand og is fra hullet. Jeg råber "ICE!" ned til Rodger der soloer nogle meter længere nede, og heldigvis rammer det ved siden af ham. Jeg vurderer at min fod vil være OK, da temperaturen heldigvis er steget betragteligt de sidste dage, så vi fortsætter opad. |
|
Hans' drytoolings dåb! Anden halvdel af ruten er præget af to klippe reblængder. Pga af sne på ruten beslutter vi os for at drytoole. Jeg får således endelig min drytoolings dåb, og tilbyder galant at Rodger kan føre den første reblængde. Det er et langt rids, der indimellem bliver off-width, så det er noget bøvlet at klatre, men op kommer vi da. |
Hans fører sin første drytooling reblængde Lidt senere stå vi foran den anden klippe reblængde og så er det min tur til at føre. Noget af en udfordring, da reblængden er længere og sværere end først antaget. Det er utroligt svært at vurdere om det økserne har fat i kan holde til ens vægt og én gang smutter den men jeg vel er 5m over sidste sikring - en sikring som jeg ikke var specielt glad for! Mirakuløst fanger øksen dog et lille klippeudspring, så jeg slipper med skrækken og kan meget forsigtigt genplacere øksen. Man skulle ifølge Will Gadd kunne lære at bruge spidsen af sin isøkse som forlængede fingre - det glæder jeg mig til! |
Traversen efter anden klippe reblængde. Hans ses i det fjerne på hylden under overhænget med sort jakke og hvid hjelm. Jeg kommer dog op til standpladsen - glad og lettet - og så mangler vi bare en travers og lidt scramble for at nå toppen. |
Det obligatoriske topbillede!
|
Rodger (i gult) på vej ned ad bjergkammen tilbage til vejen. Det har taget os en dag at lave ruten, og det har været en fed dag! Ruten var perfekt til at komme igang igen, blive introduceret til drytooling, få luft under vingerne og nye den fantastiske udsigt. |
|
Tilbage til Canada/USA forside