Silk TasselMount Field, Canada55m, III, WI4 2. januar 2005 |
|
Efter Johnston Canyon har jeg klatret noget let klatring i The Junkyards og stået lidt på ski. Jeg er således veludhvilket og motiveret da min faste klatremakker Carsten P. Jensen ankommer den 1. januar. Dagen efter tager vi ud til ruten Silk Tassel der er WI4 og således burde være overkommelig for mig at føre. Det er første gang Carsten skal isklatre siden ulykken på Bourgeau Left, og vi er således spændt på at se hvordan det kommer til at gå - vil han have smerter i benet hvor pladen og skruerne stadig sidder og hvordan vil psyken have det???
Mount Field med ruten Silk Tassel der er den brede foss til ventre for midten 2/3-del nede ad billedet. |
Tilgangen til ruten går (som sædvanligt fristes man til at sige) gennem et lavine spor, hvilket har den fordel at det gør tilgangen let da sneen er vindpakket så man slipper for at slide sig gennem den dybe sne mellem træerne. Som man også fornemmer på billedet til venstre har guidebogen ret når den skriver "Silk Tassel and Talisker have miles of avalanche chutes feeding into them. Be sure of the conditions and avoid them after a snowfall or on warm, sunny days". Heldigvis har det ikke sneet meget i år så lavinefaren er moderat/lav og da det er skidekoldt skulle vi være på den sikre side!
Carsten på vej op ad lavinesporet til ruten. |
Ruten er 55m lang så vi skulle lige akkurat kunne nå ankeret med vores 60m reb. Det viser sig dog, at der kommer et snefelt over ruten før man når ankeret så Carsten skal næsten begynde at klatre for at give mig reb nok!
Hans gør sig klar til at føre ruten |
Ruten viser sig at byde på tyk is der er let at sikre - således perfekt da det er første rute jeg fører i denne sæsson. En klassisk WI4 rute der klart kan anbefales.
Hans på vej op ad Silk Tassel i "bagende" sol - dejligt. |
Da jeg topper ruten sætter jeg en skrue før jeg skal klatre over kanten, da jeg ofte synes det er den mest eksponerede del af en rute: jeg hader overgangen fra is til sne da man ikke kan stole på sine økseplaceringer!
Carsten topper ruten ud. Bemærk den skrående hylde med hårdpakket sne. |
Det viser sig at der er et snefelt på knap 10m over ruten og at der er et træ i klippen med gamle slynger i = ankeret. Eneste problem er at jeg ikke kan nå slyngerne selv med økserne - Damn! Der må åbenbart være mere sne på hylden normalt. Klippen nedenunder er temmelig bar, så selv om der kun skal drytooles godt en meter er det ikke ukompliceret. Specielt ikke da sneen nedenunder er hårdt pakket og skråner ned mod skruen 10m under mig. Jeg vurderer derfor, at risikoen for et fald på 20m er for stor til at jeg vil gå efter ankeret. Heldigvis er der is i couloiren der går videre op ad bjerget som jeg lige akkurat kan nå med rebet strukket ud bag mig. Jeg sætter således et par isskruer og laver et isanker. Da Carsten kommer op sikrer jeg ham mens han drytooler op til ankeret i træet så vi slipper for at abseile i et abalakov anker.
Carsten drytooler op til ankeret i træet - delikate fodplaceringer og han er pludselig glad for sine monopoints! |
Da vi skal til at abseile slår Carsten sig på hovedet. Han gad ikke at tage din belay-jakke med op ad ruten og satten den derfor i en skrue. Fint nok, hvis det ikke var fordi han havde brugt sin skruekarabin med sin Reverso (rapelle-device) i til at hænge den på. Jeg glæder mig allerede over at skulle have kvajebajer til aftensmaden, mens jeg foreslår at han kan abseile i en HMS knude. Carsten fortrækker dog at lave en Storm P løsning med en låsekarabin og fire wire-karabiner. Forståeligt nok laver han for en gang skyld backup med en prusik.....
Carstens alternative rapelle-device! Don't do this at home! |
Heldigvis virker Carstens rapelle løsning perfekt og vi kommer således sikkert ned ad ruten. Dejligt at have ført min første rute i sæssonen og det er også gået godt med Carstens ben og psyke. Vi er således klar til næste omgang: Grotto Canyon.
Carstens version af en bøjle: en isskrue med karabin og reverso.... |
Tilbage til Canada2005 forside