Bestigning af Les Courtes, Chamonix, Frankrig29. maj - 1. juni, 2003
Artikel fra Dansk Bjergklubs medlemsblad "Klatring" Side 1 2klik på sidetal for valg af side
|
|
Da vi når graten møder vi et fransk reblag som er på vej ned. De har lavet Les Courtes fra Argentiere siden via North-East slopen og ser ikke for glade ud. Vi undrer os over at de er bundet ind hér – og endnu mere over at de kun har to meter reb imellem sig, men det må de jo om. Vi skal have fart på – solen varmer sneen op og vi har stadig lang vej. Vi når først en fortop, hvor vi kan se graten mod les Courtes. |
Den ser god men smal ud og vi bliver således enige om at binde os ind, selvom man altid kan diskutere det fornuftige i det, når man alligevel ikke har sikringer imellem sig. Men man kan jo altid lave det berømte hop ned på den anden side af graten hvis den anden falder....
Graten mod Les Courtes set fra fortoppen. |
Det bliver heldigvis ikke nødvendigt,
og Les Courtes (3856 m) nåes i fin stil og sikke en fantastisk
360° panorama udsigt. Planen er nu at fortsætte ned på den
anden side af toppen og klatre udenom gendarmerne Aig. Croulante og
Aig. qui Remue. Begge traverser er ifølge guidebogen eksponeret,
men kun 4. grads klatring, og så er det ellers videre til Col
des Cristaux, hvorfra man skal følge et snefelt tilbage til
Talefre gletscheren. Hans på toppen af Les Courtes med Aig. de Triolet i baggrunden. |
Vi kan ikke se ruterne på de to gendarmer eller snefeltet fra Les Courtes, men vælger at fortsætte ned ad graten mod dem. Graten bliver nu betydeligt sværere: smallere, stejlere, med mindre sne og mere eksponeret for solen. Vi kommer dog til Aig. de Chenavier, hvor ruten fra North-East slopen møder graten. Og så er gode råd dyre.... Vi kan nu se Aig. Croulante og delvist Aig. qui Remue, men snefeltet er stadig skjult. Jeg går forrest og rådfører mig med guidebogen – ruten på Aig. Croulante er ikke nærmere beskrevet og det ser ikke helt ufarligt ud. Der er en del sne på klipperne, så det vil blive mix/drytool. Ærgerligt at jeg ikke har øvet det tidligere, da dette ikke er det optimale sted at øve sig...... Tiden går, sneen bliver hele tiden varmere, og så er det jo betryggende at vide at vores backup plan er at gå samme vej tilbage gennem lavine feltet, der nu også bages i solen! Endvidere er man ikke i tvivl om, at forfatteren til guidebogen er englænder ”If this route is used for descent in the afternoon beware of rockfall from the south side of Les Droites, some of which can be of major proportions”: Engelsk humor når den er bedst..... Hvis vi fortsætter vil vi være langsomme, da vi sikkert kommer til at oversikre traverserne. Vi kan stadig ikke se snefeltet og dermed vurdere risikoen for laviner og stenfald. Beslutningens time er kommet.... Bagfra lyder det fra Carsten, at han er frisk på at fortsætte, men at det også er fint med ham at gå tilbage – beslutningen er min. Fedt..... tænke tænke..... er man nu en kylling hvis man vender om eller er man endnu en sten på Argentiere kirkegården, hvis man fortsætter? Jeg træffer beslutningen: vi vender om! Vi har nået vores top og det må så være det. |
Nu skal det bare gå stærkt. Vi laver hurtigt traversen tilbage og så er det ellers hurtigst muligt ned ad couloiren. Sneen er blevet blødere og man synker således mere i, men vi er hurtige. Halvvejs nede ad couloiren overhaler vi det franske reblag – de er stadig bundet ind med 2 m reb imellem sig! De hilser dog pænt, da vi passerer dem i overhalingsbanen og viser ikke tegn på at ville have hjælp – så vi trykker endnu mere på speederen. Nede på gletscheren igen – skønt – og så er det bare stille og roligt tilbage til hytten. Lang tid efter kommer den ene franskmand og endnu længere tid senere kommer hans ven der næsten ikke kan slæbe sig af sted. Resten af aftenen ligner han en sten og den sjove rebførring havde således været short-roping – han havde ikke være fit nok.
Carsten i fuld fart nedad..... go, go, go! |
Vi møder ikke det andet franske reblag der havde planer om Whymper, men hører fra andre at de fik fuldført ruten – sejt nok! Valgte vi så forkert ved ikke at lave den? Tja, ligesom at vi aldrig finder ud af om vi skulle have vendt om på Les Courtes, så bliver det spørgsmål også ubesvaret. Dagen efter går vi tilbage til vores ski og kører det sidste stykke af Vallée Blanche til Montenvers toget. Liften op til toget kører selvfølgelig ikke, så vi får fornøjelsen af endnu en omgang stiger – denne gang med ski og støvler som ekstra bagage – skønnere workout findes ikke! Fedt at være tilbage i Chamonix og vi når lige at få en af de berømte Poco Loco burgere inden det atter går hjemad.
Carsten skier den nedre del af Vallée Blanche - ren is krydret med spalter! |
De 14 timers kørsel giver masser af tid til at overveje om vi traf de rigtige beslutninger og tænke på Mark Twights vise ord. Well, vi nåede vores mål om én top/rute, som samtidig var utrolig smuk, blev mange erfaringer rigere og fik vendt om før vi mistede kontrollen. Så alt i alt må det betegnes som en succes, og vi sidder begge med et stort smil på læberne, mens kilometertælleren høvler derop ad og blod til Red Bull forholdet igen nærmer sig 1:1.
Les Courtes traversen set fra Talefre Gletscheren Før musen over billedet for at se toppe og ruten. |
Traf vi den rigtige beslutning? Døm selv - sådan så Whymper couloiren ud da vi opgav den.......
Aig. Verte og Whymper couloiren set fra Talefre Gletscheren Før musen over billedet for at få udpeget top og rute. |
