Kl. 9.00 når vi endelig Col de la Grande Rocheuse (4051 m). Vi har på forhånd sat kl. 9.00 som seneste turn-around-time for at være ude af couloiren inden eftermiddagsvarmen. Ellers vil vi blive sidende på sadlen til sidst på aftenen og vente på at sneen fryser igen..... Vi diskuterer kort om vi skal begynde at abseile med det samme, eller om vi skal traversere over til Aig. Verte toppen. Vi bliver hurtigt enige om at gøre forsøget på at nå toppen vel vidende at vi så kommer til at sidde stille resten af dagen i godt 4000 m. Vi har dog medbragt en fleece trøje og en puff jakke til formålet, så vi skal nok overleve!
Hans på traversen over mod Aig. Verte der ses i baggrunden. Det er 55° stejl ukonsolideret sne = klamt! |
Carsten har lavet et anker midt på sadlen og jeg begynder således at traversere over mod Aig. Verte. Sneen er dyb, stejl og løs, så det er mega-klamt at lave traversen - "eksponerings-barometeret" er langt oppe i det røde felt og blodet sejler i adrenalin. Økserne sættes uden modstand ned i sneen og når jeg belaster et nyt fodtrin bliver det aldrig rigtig fast under fødderne. Holder mine fodtrin? Vil jeg kunne lave self-arrest hvis sneen giver efter? Vil jeg udløse et sneskred når jeg kommer over i solen? Hjernen arbejder på højtryk med at lave risiko analyserne. Jeg er dog sikret og vurderer at jeg ikke vil dø ved et styrt, men "blot" slå mig mod klipper under mig...... Jeg vil nok netop kunne nå nogle klipper med 60 m rebet, hvor jeg vil kunne lave et anker og sikre Carsten, men herefter kommer vi til at solo mod toppen - og ikke mindst ned fra toppen: Vi har ikke taget et sneanker med, men jeg tror nu heller ikke det vil være til meget gavn i den løse sne.
Vejret på sadlen er meget omskifteligt - her skimtes Carsten gennem tågen nederst til højre mens han sikrer Hans. |
Jeg graver dybt i mine mentale reserver, men efter godt 30 meters travers overgiver jeg mig - Aig. Verte vinder denne omgang. Jeg siger til Carsten at jeg ikke tør lave det usikrede stykke til toppen, men at jeg gerne venter på ham hvis han vil solo. Det har han dog ikke lyst til efter at have set mig kæmpe med traversen, så vi beslutter os for at vende om.
Efter godt 30 m traves opgiver vi at nå toppen - vi vurderer det sidste usikrede stykke mod toppen af Aig. Verte vil være for farligt. Jeg traverserer således tilbage til Carsten og videre til det første abseil anker der ses på den store sten ca. 5 meter til højre for mig. |
Vi har trods alt nået vores primære mål: at klatre Whymper couloiren - så må vi få toppen en anden gang via en af de andre ruter.
Et kig over graten mod Argentière gletscheren. |
Vi tager os lige tid til at kigge op over den fascinerende spidse sne-grat: fantastisk smuk udsigt over Argentière gletscheren!
Og et kig over den spidse sne-grat: Der er stejlt på den anden side....... |
Og så går det ellers nedad. Go! Go! Go! Abseil! Abseil! Abseil! Det kan kun gå for langsomt med at komme ud af couloiren nu hvor solen er stået op.
Den første af ca. 15 abseils er netop begyndt..... |
Smuk panorama udsigt fra sadlen over Grandes Jorasses (tv) og Mont Blanc (th). Bag førstnævnte ses et hav af skyer som bliver holdt tilbage fra vores rute af de to store bjerge - mange tak! |
|
Vi tager os dog tid til at se hvert enkelt abseil anker omhyggeligt efter. Der er mange ankre og ikke alle er lige gode! Faktisk ligner nogle rene dødsfælder! Ca. 15 abseils senere kommer vi over bergschrunden og tilbage til teltets relative sikkerhed. Klokken er blevet 13 da vi når tilbage til teltet. Ikke rekord på ruten (!), men vi er godt tilfredse forholdene taget i betragtning. Vi er også godt tilfredse med vores vurdering af forholdene: vejret holdt sig i ro og vi så hverken laviner eller faldende klippe stykker. Få timer efter vi er nede begynder det dog at sne kraftigt - heldigt at vi ramte det eneste vejrvindue der var dén påske!!!
Hans abseiler fra hoved-couloiren over klippe-kammen til den lille side-couloir. Man følger således vejen opad hele vejen ned. Den lille plet øverst til højre er vores telt - der er stadig et godt stykke vej hjem. |
Dag 4 & 5: Vi er rigtig glade, pakker teltet, går tilbage til Couvercle hytten, spiser morgenmad/frokost/aftensmad i et hug, sover 15 timer, spiser morgenmad, går tilbage til Montenvers toget, spiser frokost, tager til Bellevue Alpine Lodge hvor vi får et bad, kører hjem til DK hvor vi ankommer næste morgen. Over and out!
To glade alpinister tilbage ved teltet. På denne rute er der først grund til at glæde sig når man er sikkert nede igen.... |
Side 1 2 3
klik på sidetal for valg af side
Back to mountaineering frontpage