Lørdag d. 3. maj satte jeg for første gang mine ben i Chamonix: steg ud af transitbussen fra Geneve Lufthavn og tabte med det samme pusten over den specielle atmosfære og den fantastiske udsigt til Mont Blanc massivet. Fandt hurtigt mine kammerater for den kommende uge – eller rettere de fandt mig og vinkede mig straks over til den nærliggende café, hvor de havde slået sig ned. Målet for ugen var at deltage i Allan Christensens randonnée kursus sammen med mine med-kursister Birgitta Niepoort og Morten Vinter.

I Allans vanlige stil var der et tætpakket program klar til os og vi gik således straks igang med at proviantere til de kommende tre dages kursus oppe på massivet. Aftensmaden blev så indtaget i ægte kursus stil med teori om snekrystaller, laviner, snehuler osv. serveret mellem de lækre franske specialiteter. Så var det ellers hjem og pakke rygsækken med det sædvanlige dilemma – man har 100 kg udstyr med i vadsækken – men kun lyst til at have 10 kg med på bjerget. Hvad skal man vælge – og hvorfor var det lige at jeg ikke købte alt mit grej i titanium??? Nå ja, det var pga prisen! Nå, men vi fik pakket og så var det ellers på hovedet i seng og op med den første lift til Aig. des Grand Montets den følgende morgen. Ud af kabineliften og så skulle vi bestå indgangsprøven til kurset. At komme ned til bunden af Aig. d’Argentiere bassinet i flot stil – ellers var det exit kursus! Vi bestod dog alle prøven og da vi ikke kunne presse flere vertikale “descent”-meter ud af bassinet var det på med fellerne for første (men ikke sidste!) gang. Det gik fint – ingen fik klistret dem fast til håret eller lignende – og så var det ellers fremad mod Argentiere hytten mens man kunne nyde den fantastiske udsigt. Bl.a. kunne vi jo ved selvsyn se ruten op til Aiguille d’Argentiere som Anders Strange Nielsen netop havde beskrevet i det seneste nummer af klubbladet. Faktisk skulle vi bestige gletcherne på begge sider af “Anders” rute (Glacier des Milieu). Om eftermiddagen skulle vi lave øvelser på den højre gletcher (Glacier des Améthystes) og dagen efter ville vi krydse over Col du Chardonnet (3323m) til Saleina bassinet via den venstre gletcher (Glacier du Chardonnet).

Billede af de tre nævnte gletchere taget fra Aig. de Grand Montets.

Før musen over billedet for at få udpeget navne på gletchere og pas.

Udover vendingerne blev der også instrueret i glacier kendskab – hvor er de mest sikre? Vurdering af lavinefarer var et gennemgående tema i kurset og vi fik således også gravet & studeret vores første sneprofil. Snelagene så stabile ud, så vi fortsatte således op ad skråningen til en “bergschrund”, idet vi ville prøve at finde en god nødbivuak. Heldigvis fik vi ikke brug for den, da solen skinnede fra en skyfri himmel, men den så ellers meget behagelig ud af en nødbivuak at være.... Så kunne vi endeligt spænde skiene på uden feller og suse nedad gletcheren til aftensmaden i Argentiere hytten.

Teamet på vej hen til en “bergschrunden” på Glacier des Améthystes.

Bip, bip, bip, bip – hvem fan... har sat sit vækkeur til at ringe så tidligt!? Åh, hvor jeg elsker alpin starter! Man er placeret på værelse efter hvornår man skal op, så hurtigt bipper alt omkring én. Vi skal jo helst op ad gletcheren inden sneen bliver til noget der gør sig bedre i en “Slush Puppy”. Heldigvis bliver det hurtigt lyst på den årstid, så pandelampen bliver kun anvendt til at finde rundt i det begyndende kaos på værelset. Morgenmad med søvn i øjnene og så afsted mod nye triumfer.

Smukt morgen lys, hvor fellerne sættes på skiene inden Glacier du Chardonnet udfordres.

Som sagt skulle vi nu op over Col du Chardonnet som også ligger på normalruten af “Le Haute Route” til Zermatt, så det er ikke en overraskelse at stå ved foden af gletcheren og gøre skiene klar til opstigningen sammen med adskillige guidede grupper. Starten er noget stejlere end øvelsesterrænet fra dagen før, men det går overraskende godt og vi fik således hurtigt overhalet de guidede grupper og skabt lidt luft.

Hans og Allan har lagt afstand til hovedfeltet!

Passet nåes i fin stil, og den anden side er smal, stejl og befærdet, så vi vælger ligesom de fleste andre at rigge et reb til og abseile ned.

Birgitta (i rødt) abseiler ned at det befærdede pas.

Dagens mål er Cabane du Trient hytten i Schweiz som vi når via to pas (Fenêtre du Tour, 3414m, og Col du Tour, 3282m) til & fra Glacier du Tour fremfor normal ruten direkte til Plateau du Trient. Dette giver lidt mere fred for de guidede grupper og desuden to spændende udfordringer. Det første pas er meget stejlt og tester således hvor gode vores “klik”-vendinger er blevet. Resultatet var desværre ikke noget at prale af – 888, 887, 886 – stadig lang vej til de 1000 vendinger..... Udfordringen i Col du Tour var at der ikke var sne hele vejen, så nu fik vi også mulighed for at vise for klatre-evner i randonnée-skistøvler med “momentum-enhancers” (=ski) spændt på rygsækken!

Allan på vej mod Col du Tour passet der ligger øverst th i billedet.

Allan og Birgitta klatrer over passet Col du Tour med skiene spændt på rygsækken