Nå, men vi kom som sagt over passene og så gik det videre over Plateau du Trient, hvor Allan hurtigst spottede én gletcher spalte i midten af det store ishav.... Det perfekte sted til gletcher redningsøvelse, så Birgitta kastede sig selv inkl. ski ned i spalten og så var det op til os andre at lave talje-system osv og få hende op igen.
Klik på billedet for at se film af Birgitta's styrt i spalten. (0.6 Mb - kræver installation af Quicktime 6, som kan downloades gratis her) |
Det gik fint og så var det min tur til at ryge i spalten så Birgitta også kunne få lejlighed til at øve redningsdelen. En spændende og lærerig oplevelse at se redningen nedefra. Det bliver hurtigt ubekvemt at hænge i selen, også selvom man med prusiks etc. prøvede at refordele vægten til andre dele af kroppen. Og hvor er det ufedt når man i begyndelsen ryger længere og længere ned mens de rigger til ovenover. Hvad har de gang i? Er de mon gået hen i hytten for at drikke kaffe? Well, det tog selvfølgelig ikke så lang tid, men det føles bare sådan når man flager rundt dernede.
Hermed dokumentation for at Birgitta og Allan ikke var gået i hytten for at drikke kaffe, men derimod arbejder heroisk på at rigge et anker til! |
Faktisk var der noget der mindede om en grotte dernede, som nærmest indbød til nærmere inspektion, og som fik mig til at overveje om der mon er nogen der dyrker “gletcher-spalte-grotte-klatring”? Mon ikke der skulle findes et par skøre kugler derude som har specialiseret sig i netop denne disciplin!? Pludselig kom mine tanker dog tilbage til virkeligheden, da trækket begyndte at komme i den rigtige retning og vupti var jeg tilbage på sikker grund.
Klik på billedet for at se film af Hans hængende i spalten. (1.4 Mb - kræver installation af Quicktime 6, som kan downloades gratis her) |
Hen til hytten – masser af dejlig mad – og
så skete der et lille mirakel da Morten tryllede en flaske whisky
frem. Han havde fødselsdag og det skulle selvfølgelig
fejres – imponerende at han havde slæbt den så langt
i betragtning af vores vægt-fanatisme under pakningen!
Cola, kortlæsning og Chivas Regal - ikke den værste kombination! |
Vi vælger en direkte vej over Plateau du Trient til et pas nord for Aig. de Midi des Grand, som godt nok gik gennem et spalteområde (men nu havde vi jo lært at redde folk op!), men som ellers virkede OK.
Teamet foran passet nord for Aig. de Midi des Grand. |
Kort, kompas og højdemåler blev flittigt
anvendt da vi kom til spalterne og ikke længere kunne se passet
visuelt, og vi synes selv at vi var ret gode til at finde en fornuftig
vej. Allan var vist ikke uenig – han fulgte da ihvertfald med!
Op over passet og så kunne vi endnu engang se ud over smukke næsten
urørte snelandskaber – denne gang på Glacier des Grands.
Flot og fedt at trække nye spor i!
Smukke udsigter over Glacier des Grands. |
Overvejelserne gik nu på rutevalg mhp. at komme til at køre så langt ned til Chamonix som muligt, da det unægteligt er sjovere at stå nedad på ski end at bære dem på ryggen! Vi valgte således at køre videre til Glacier de Bron over Croix le Brun passet. Her fik vi lejlighed til at grave sneprofiler på hver sin side af passet, hvilket fint illustrerede Allans teorilektioner om vinden og solens betydning for dannelse af snelagene: der var stor forskel på de to siders profiler, selvom der kun var få meter i mellem dem. Vi fandt så også ud af at sneprofiler kan genbruges til supergode frokost pladser, hvor den blev indtaget mens Allan fortalte om snehuler og iglooer.
Frokost i det hvide! |
Vores kursus nærmede sig hastigt enden. Vi kørte/gik det sidste stykke ned til Forclaz, hvor Allan fik et lift tilbage til bilen i Chamonix.
Selvom vi gjorde hvad vi kunne slap vi ikke for at gå det sidste stykke ned ad dalen med skiene på ryggen! |
