Guinness GullyMount Dennis, Field, Canada245m, II, WI4 6. januar 2005 |
|
Efter den lange klatre dag på Aquarius dagen før burde vi tage en hviledag, men da vejrudsigten tyder på at vejret er på vej til at blive dårligt vælger vi alligevel at klatre. Vi beslutter os dog for at vælge en rute efter konceptet "Kort tilgang - lang rute" i modsætning til gårsdagens koncept om "Lang tilgang - kort rute".
Hans på jagt efter Guinness Gully - men faktisk er han på descent ruten! |
Ruten er naturligvis i The Beer District til højre for Carlsberg Column og Cascade Kronenbourg. Jvf. guidebogen skal vi bare holde på parkeringspladsen og så gå opad men holde lidt til venstre. Vi begiver os ind i skoven og møder hurtigt et bredt sport som leder op mod venstre. Det følger vi....... længe......... til sidst står det os klart at vi ikke er på rette spor da ruten burde have startet for længe siden - vi er på descent stien der ligger til højre for ruten! Vi krydser således endnu mere mod venstre af et smallere spor, da vi jo må krydse ruten før eller siden. Jeg går forest og kan endelig råbe "IS!!" - lige pludselig ved jeg hvordan forvildede søfarere har det når de ser land efter måneder på havet! Desværre viser der sig at være to reblag på ruten, men de kan i det mindste fortælle os at vi er ved den sidste (og bedste) reblægnde af Guinness Gully. Vi sætter os ned og spiser frokost, joker med vores koncept om kort tilgang og lang rute og venter på at de klatrer færdig.
De to reblag på 3. reblængde af Guinness Gully. |
Faktisk består ruten af 1 1/2 reblængde da der er et WI3 step højst oppe. Det tager således sin tid før de er færdige og vi kommer igang. Ruten er mere solid og ensartet end Aquarius og Carsten har således mod på at føre den - vel vidende at det måske kommer til at gå som dagen før med ubeskyttet standplads midt på ruten. Knap halvvejs oppe kommer han til en lille hylde (se hvor der er sne på billedet øverst til højre) og der står han længe at overvejer situationen. Næste stykke er vertikalt og jeg kan nærmest føle frustrationen i hans hovede: han ved at han kan føre det, men ulykken på Bourgeau Left har tydeligtvis sat dybere spor end vi begge havde forventet. Øv! Han vælger den sikre og fornuftige løsning og laver standplads på hylden. Jeg klatrer op til ham, får noget udstyr og fortsætter så op til den næste hylde før WI3 stykket. Egentlig er der reb nok til at fortsætte helt op, men jeg tænker at Carsten gerne vil føre det sidste stykke, hvilket han gør med glæde.
Carsten fører første del af 3. reblængde. |
Da vi kommer helt op er det således ved at blive mørkt og vi opgiver at gå 100 m længere op ad bjerget for at klatre Guinness Stout (WI4+) som ellers skulle være en god rute. Ingen af os har dog lyst til at klatre den i mørke. Vi abseiler reblængden og følger så vores spor ned - om ikke andet kender vi da descent ruten i det begyndende mørke!
Bagefter er Carsten træt af sin "fører-skræk" mens vi andre mener det er helt naturligt og faktisk beundrer ham for overhovedet at være tilbage på isen. Konsensus bliver at det eneste rigtige er at fortsætte med føre det han er fortrolig med og så følge efter så meget svært som muligt. Det får optimismen til at stige og de kommende dage følger han så efter på adskillige WI5 reblængder uden at falde - sådan!
Carsten abseiler Guinness Gully i snevejr. |
Tilbage til Canada2005 forside