Dag 1 (ankomst til Subashi, 3740 m): Vi ankommer til Subashi d. 2. juli - endelig er vi igang. Subashi ligger lige ved siden af silkevejen, så vi vælter bare vores udstyr ned fra lastbilen og begynder at oprette lejren. Da vi nu er steget brat til 3740m bliver vi der i to døgn for at akklimatisere inden vi skal videre til basecamp (4440 m). Vejret svinger meget, men ind imellem ses Mustagh Ata tydeligt. Jeg var på forhånd spændt på at se om det ville virke frygtindgydende stort, men heldigvis ser det overkommeligt ud.
Lotte, Carsten, Hans og Martin foran Mustagh Ata |
Idet vi ankommer omgives vi med det samme af dusinvis af lokale der tilbyder hatte, smykker, knive og andet skrammel til overpris. De kan dog hurtigt presses ned i pris efterhånden som vi lærer at prutte om prisen.
Martin prutter om prisen med de lokale. Som det ses har han allerede købt en hat til 40kr. |
Vi har valgt at leje basecamp telte for at spare vægt med flyveren og dem får vi udleveret nu. Det viser sig at kineserne også er gode til at kopiere The North Face telte, da de udleverede Ozark telte minder mistænkeligt meget og Mountain25 modellen fra TNF!
Min Ozark kopi af Mountain25 med fantastisk smukke Mt. Kongur i baggrunden |
Dag 2 (Subashi, 3740 m): Om natten begynder det at styrtregne. Teltet holder dog tørt men efter et par timers søvn bliver jeg vækket da lejren er ved at blive oversvømmet. Lotte og Carsten var de første til at opdage det, da de havde lagt deres telt i en lille hvælving og således har fået konverteret deres bund til en vandseng. Det viser sig at både Martins og mit telt er i samme situation og vi må således bruge en times tid med at flytte vores telte. Sur start og det første varsel om at vejret var usædvanligt dårligt for årstiden..... Da det er svært at medbringe frisk kød til tre uger har kokken medbragt to lam som så vil blive slagtet efter behov. De er ret søde så det bliver svært at tage afsked med dem...... |
Tiden går forbavsende hurtigt. Vi spiser kokkens fremragende mad, snakker med de øvrige ekspeditionsdeltagere, går tur i den lokale landsby, tjecker udstyr osv. Jon Otto har medbragt en Garmov pose til behandling af højdesyge, og den bliver vi instrueret i at bruge. Den er ret simpel idet man blot putter personen ned i posen, lyner til og begynder at træde på fodpumpen. Brad har frivilligt lagt sig ned i Garmov posen der er ved at blive pumpet op. |
Fuldt oppumpet kan Garmov posen nedsætte det lokale tryk med ca. 1000 højdemeter - ret effektivt og angiveligt bedre mod højdesyge end at give medicinsk ilt.
Som det ses på altimeteret er lufttrykket steget til 2720m selvom vi befinder os i 3700m |
Om eftermiddagen begynder vandstanden i det nærliggende vandløb pludseligt at stige dramatisk. Regnen der faldt i bjergene i nat har nu samlet sig i afløbene og nået vores lejr, og denne gang er det potentielt mere alvorligt end i nat, da hele lejren nu er udsat. Vi bygger dæmninger og graver kanaler, men det ser lidt håbløst ud, og til sidst må Jon hyre nogle af de lokale til at hjælpe os. De kender selvfølgelig området godt og ved således hvor der skal sættes ind - de få således hurtigt bygget et effektivt dige et par hundrede meter opstrøms og redder lejren.
Lokale igang med at bygge diget der reddede lejren |
Dag 3 (Subashi, 3740m -> Basecamp, 4440m): Denne nat holder det heldigvis tørt og vi da vi står op venter dusinvis af kameler på at transportere vores bagage til basecamp. Alt bliver pakket, vejet og læsset - maks 80 kg pr. kamel!
Læsning af kameler i Subashi |
En af grundene til at vi valgte Mustagh Ata er også den lette tilgang til bjerget: det tager kun 4 timer at gå fra Subashi ved Silkevejen til basecamp (8,4 km i fugleflugt). Man kan også vælge at blive kørt derop på motorcykel eller 4WD truck! Vi vælger dog at gå stille og roligt derop for ikke at forcere for hurtigt frem - vi skal trods alt avancere 700 højdemeter på én dag.
Lotte, Carsten og Martin på vej mod basecamp. Toppen til venstre for det store "hak" midt i bjerget er Kuksay mens Mustagh Ata ligger th for hakket indrullet i en sky. |
Vi er startet ud før kamlerne mens de blev pakket, men de går væsentligt hurtigere end os og overhaler os således efter et par timer.
Teamet overhales af kamelerne på vej til basecamp.
|
