Ruten & strategien: For at kunne lave bestigningen i alpin stil må vi lave flere lejre end de normale tre. Vi planlægger derfor at tage mad og gas med til 9 døgn og så lave lejre med ca. 400-500 højdemeters mellemrum. Dermed skulle vi kunne gå fra lejr til lejr hver dag hvis vejret er godt. De ekstra dages forsyninger sikrer at vi har plads til at vente på godt vejr eller til at tage en ekstra dag i en lejr hvis nogen ikke akklimatiserer hurtigt nok. Vi planlægger at gå sammen alle fire, men har udstyr med så vi kan dele os op i to reblag hvis ét reblag skulle akklimatisere langsommere end det andet.
Normalruten op ad Mustagh Ata som vi fulgte. L1 til L4 angiver placering af vores lejre. L2 er ved den normale øvre Camp 1 (C1) og L4 er ved den normale Camp 2 (C2). Vi anvendte flere lejre end normalt pga alpin stilen. Cirka midt mellem C2 og toppen findes Camp 3 som vi ikke nåede. Isfaldet ligger mellem L2 og L3. |
Dag 9 (basecamp til lejr 1, 5160 m): Normalt kan man gå helt op til camp 1 ad en grus sti, men pga af det usædvanligt dårlige vejr ligger snegrænsen allerede ved ca. 5000 m. Vi går lidt højere op til et plateau, hvor vi laver lejr 1.
Martin på vej op til Lejr 1 ad grus stien. I baggrunden ses tungen af Kuksay gletscheren. |
Vi finder et nogenlunde plant plateau og slår teltene op, laver mad etc. og forventer egentlig at gå videre næste dag. Da vi vågner næste morgen har Martin dog hovedpine, så vi bliver alle fire enige om at blive endnu en dag i lejr 1. Jeg er glad for at konstatere at jeg er godt gående og ikke har symptomer på højdesyge.
Lejr 1 blev lagt hvor sneen begyndte. |
Dag 10 (lejr 1, 5160 m): På hviledagen står en koreaner for dagens underholdning. Pga. den lave hældning er skibestigning af Mustagh Ata oplagt (de færreste formår det dog fra bund til top). Han kommer således susende ned til vores lejr fra camp 1, sætter sig ned og venter i timevis. Vi forventer at han venter på en partner, men da en kirgiser kommer ned med et æsel fra camp 1 får koreaneren julelys i øjnene. Efter nogen forhandling sætter han sig således tilrette på æslet med henblik på at blive transporteret tilbage til camp 1! Det har æslet dog ikke lyst til i den dybe sne, så han ryger af og forsøget må opgives. Herefter forsøger han at få kirgiseren til at bære skiene op til camp 1, men nu har de set sig sure på koreaneren og han ender således med at traske opad på egen hånd. Næste dag finder vi hans ski et par hundrede højdemeter oppe ad ruten - det var åbenbart for meget for ham!
En koreaner forsøger at komme til Camp 1 på æselryg! |
Dag 11 (lejr 1 til lejr 2, 5580 m): Efter hviledagen i lejr 1 har alle det heldigvis godt da vi vågner næste morgen. Vi begiver os således opad mod øvre camp 1 som bliver vores lejr 2. Jeg er igen godt gående og føler nærmest jeg flyver op til lejren - fedt!
Martin (th) på vej til den nedre Camp 1. Vi lagde vores Lejr 2 ved den øvre Camp 1. |
Lejr 2 ligger under et serac felt og jo længere man går mod højre jo fladere bliver det - til gengæld kommer man dermed også til at lægge mere i skudlinien for seracerne. Da Martin kommer som nr. to diskuterer vi derfor fordele og ulemper ved at lægge til venstre eller højre..... Vi ender med at grave platforme langt ude til ventre - better safe than sorry!
Ankomst til lejr 2 der ligger under et serac felt. Vi lagde vores telte så langt som muligt tv så vi vil undgå de fleste problemer hvis de skulle kælve.... |
Dag 12 (lejr 2 til lejr 3, 5920 m for Martin & Hans): Næste morgen har Lotte hovedpine. Martin og jeg har det fint og vil gerne videre da vi jo netop har holdt én hviledag i lejr 1. Vi bliver derfor enige om at Martin og jeg fortsætter til lejr 3 og holder hviledag næste dag hvor Lotte og Carsten så forhåbentligt har det fint og kan møde os i lejr 3. Dagens rute går gennem crux'et: et isfald hvor man skal holde øje med spalter og seracer. Heldigvis er vejret godt så vi har nemt ved at følge ruten, der dog til tider er lidt eksponeret og klam.....
Martin på vej op gennem isfaldet.
Klik her for at høre en live kommentar for turen gennem isfaldet.... |
Vi kommer dog godt frem til en kæmpe gletscher spalte som er fyldt med sne - en ideel placering til en lejr så længe snebroen holder..... Vi har taget en lavinesonde med til netop at kunne probe sådanne broer, og da sneen er dybere en sonden (2.5 m) bliver Martin og jeg enige om at den er sikker. Vi slår således teltet op og glæder os til at holde hviledag dagen efter.
Martin prober en snebro i en stor gletscher spalte. Er den dyb nok til at vi tør lave lejr 3 hér? |
Dag 13 (lejr 3 for Martin & Hans, lejr 2 til 3 for Lotte & Carsten): Næste dag får vi uventede gæster: guiden Jon og tre af hans klienter nåede toppen dagen i forvejen og er nu på vej ned efter en misserabel nat i camp 3. De er naturligvis glade men jeg undrer mig over Bill's opførsel - han kan f.eks. ikke selv tage rygsæk på! Senere får vi oplyst at Bill havde fået High Altitude Cerebral Edema (HACE) hvilket er særdeles farligt. De er også gået sindsygt hurtigt mod toppen dopet med Diamox så jeg er ikke forundret. Han slipper med skrækken takket være injektion af dexametason - heldig for ham. Vi får noget beta om den videre rute og så er de videre. Vi beder dem om at holde udkig efter Lotte og Carsten der er på vej op til os gennem dårligt vejr så de kan få beta om ruten til vores lejr.
Ding, Bill, Bret og Jon (fra ventre) på vej ned fra et "succesfyldt" top-forsøg. Eneste minus er at Bill har fået High Altitude Cerebral Edema (HACE) - han overlevede dog bl.a. takket være dexamethason insprøjtning. |
Som sagt er vejret bliver dårligt siden i går - det er tåget og det sner. Vi er heldigvis i radiokontakt med hianden og kan høre at det går langsomt men sikkert fremad. Der kommer også et tordenvejr ind over os, hvilket ikke er sjovt når man er eksponeret i højden og har masser af metal på sig! Lotte og Carsten smider således deres rygsægge, sætter sig på et underlag og venter på at det skal holde op med at tordne.
Lotte og Carsten fanget i tordenvejr på vej til lejr 3. |
Endelig kommer Lotte og Carsten frem til vores lejr i god behold - alle er glade :-)
Alle er glade - Lotte og Carsten ankommer til lejr 3. |
Vi får sat deres telt op og får kigget lidt på den videre rute i et af vejr vinduerne som kommer hen af eftermiddagen. Vi regner lidt på den videre færd. Vi spiser ikke så meget som planlagt - som forventer har vi mindre appetit i højden. Vi laver derfor et lille depot med overskydende mad og gas i spalten som vi så kan tage med på vej ned.
Lejr 3 i gletscher spalten - godt beskyttet fra vinden. |
